Konsulent med kompetencer inden for undervisning og supervision på det sociale område til mindre tværfagligt konsulenthus

Ønsker du at undervise og supervisere med udgangspunkt i metoden LA2/LA2u og bidrage til projekter inden for det sociale område? Og har du faglig viden om borgere med udviklingshandicap og/eller autismespektrum forstyrrelser? Kunne du tænke dig at arbejde i en organisation i udvikling og være med til at sætte dit præg på vores arbejde inden for det specialiserede socialområde, så er du måske vores kommende konsulent.

Hvem leder vi efter?

Du er uddannet inden for det sociale område – gerne med en videregående uddannelse fx pædagogisk psykologi, sociologi eller kandidat i socialt arbejde eller en professionsbachelor som fx socialrådgiver, ergoterapeut, pædagog med efter- eller videreuddannelse.

Du har solid erfaring med mennesker med udviklingshandicap og/eller autismespektrum forstyrrelser, du har også solid erfaring med undervisning og supervision. Du har muligvis også erfaring med at arbejde med forskellige typer af projekter.

Du er fleksibel og god til at arbejde selvstændigt. Du trives med, at dine dage er forskellige og arbejdsopgaverne er foranderlige. Du er glad for at bevæge dig ud i verdenen på egne ben, væk fra dit skrivebord og så er det vigtigt, at du har en bil, kan lide at køre og sove ude.

Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring med metoden LA2/LA2u, vi skal nok klæde dig på til opgaven.

Alsidig arbejdsuge med forskelligartede opgaver

Dine arbejdsopgaver vil primært være at undervise og supervisere i metoderne LA2 og LA2u. Du vil også blive tilknyttet forskellige projekter, som Sopra er i gang med, hvis der er behov for dette.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af en lille men voksende arbejdsplads. Vi er et konsulenthus med 15 år på bagen og vi er pt. 10 ansatte med forskellige profiler, herunder sociolog, psykolog, peermedarbejder, lærer, pædagoger, pædagog med en kandidat i Pædagogisk Psykologi, studentermedhjælpere og en bogholder. Således er vi et sted, der værdsætter tværfaglighed og omfavner forskelligartede perspektiver. Vores primære samarbejdspartnere er Social- og boligstyrelsen, Regionerne og kommunerne.

Praktisk

– Vi har både kontor i Århus og i København. Du kan selv vælge hvilket kontor, som du primært er knyttet til.

– Du skal arbejde fuld tid.

– Du vil blive månedslønnet samt få pension og sundhedsforsikring.

– Vi indkalder til samtaler løbende.

– Ansættelsesstart er fra 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Louise Stochholm på tlf. 61305930 (send en SMS, hvis jeg ikke tager min telefon, så ringer jeg tilbage).

Ansøgningen sendes via jobindex.dk, hvor den ligger fra fredag d. 1. marts 2024.
Ansøgningsfrist d. 20. marts 2024.

Læs mere om os på www.sopra.dk

By

Århus
København

Ansøgningsfrist

20-3-2024