LA2 Certificeringsuddannelse, Hold 11 (uge 44 2022 & uge 11 2023)


Målgruppe:

– Fagprofessionelle og ledere der samarbejder med mennesker med psykisk sårbarhed, ASF, ADHD, sociale problemstillinger.
– Mennesker med psykisk sårbarhed, ASF, ADHD, sociale problemstillinger.
– Mennesker med dobbeltkompetencer i form af levede erfaringer og faglige kvalifikationer fx peermedarbejdere.

Datoer og tid:

Uge 44 2022: Mandag kl. 10-16, tirsdag kl. 9-16, onsdag kl. 9-16, torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15
Uge 11 2023: Mandag kl. 10-16, tirsdag kl. 9-16, onsdag kl. 9-16, torsdag kl. 9-16, fredag kl, 9-15

Efter hvert endt uddannelsesmodul tilbydes 3/4 times vejledning og 1 times eksamen pr deltager

Sted:

Odense Mødecenter, Buchwaldsgade 48, 5500 Odense

Pris:

30.000 kr. ekskl. Moms. Pris inkl. forplejning på uddannelsesdagene samt materialer.
Prisen inkluderer ikke overnatning

 

Tilmeld dig her: Send en mail til Dorte Hudlebusch på dhu@sopra.dk

 

Certificeringsuddannelsens opbygning


Modul 1: LA2 Basis 

Modulet er opbygget af to dele som dels omhandler tankegodset bag LA2 og dels LA.

Tankegodset bag LA2 er bl.a. den traditionelle Low Arousal tilgang, som vi i Danmark kender fra Studio 3 og Bo Hejlskov Elvéns rogivende pædagogik, samt viden og forskning om borgerinddragelse og recovery i arbejdet med forebyggelse af voldsomme episoder. Da LA2 omhandler inddragelse af borgerens indefra-perspektiv til fremme af trivsel i hverdagen og forebyggelse af voldsomme episoder, er disse tilgange fundamentet for anvendelsen af LA2.

Dernæst vil deltagerne blive undervist i LA2, som tager udgangspunkt i faserne: forebyggelse, håndtering og læring både med udgangspunkt i borgerens indefra-perspektiv og de fagprofessionelles udefra-perspektiv.

Modulet består af følgende elementer:

  • Low Arousal tilgangen: 1 dag
  • Forebyggelse af voldsomme episoder (teoriske og praktisk): 0.5 dag
  • Recovery/discovery i forhold til fremme af trivsel og forebyggelse af voldsomme episoder: 0.5 dag
  • LA2: 3 dage

Læringsmål på modul 1:

  • Deltageren har kendskab til og forståelse for den teoretiske og værdimæssige baggrund for LA2.
  • Deltageren kan anvende den traditionelle Low Arousal tilgang i praksis.
  • Deltageren kan anvende LA2 i samarbejdet med borgere for at fremme hverdagstrivsel og forebygge voldsomme episoder.

Modul 1 (LA2 basis):

  • Undervisning i LA2 modul 1: 1 uges undervisning mandag-fredag.
  • Valgfri individuel vejledning: 3/4 time pr. deltager
  • Obligatorisk individuel eksamen: 1time pr. deltager

Eksamen Modul 1: 

  • 80% fremmøde
  • Fremlæggelse af Trivselsplan + Tryghedsplan samt Lærings- eller Mestringsplan
  • Kort video, hvor deltageren samarbejder med en borger om LA2

Al eksamen og vejledning er online

OBS: Man kan kun fortsætte på modul 2, hvis man har bestået modul 1.

Undervisere på Modul 1: 

  • Trine Uhrskov, autoriseret psykolog og partner i Sopra
  • Martin Lehmann Poulsen Pædagogisk kandidat i pædagogisk psykologi, konsulent i Sopra
  • Andre relevante undervisere med fokus på praksis

Modul 2: LA2 Training of Trainers

Modul 2 sætter deltagerne i stand til at rådgive og undervise kollegaer og samarbejdsparter i LA2. Deltagerne vil få viden om, hvordan processer vedrørende implementering af LA2 kan igangsættes, så LA2 kan være en central del af fagligheden på arbejdspladsen.

Derudover vil vi stille skarpt på rollen som både intern og ekstern rådgiver og underviser af LA2. Modulet beskæftiger sig med rollen som rådgiver og underviser og den enkelte deltager bliver vejledt i, hvordan et rådgivningsforløb og undervisningsforløb kan tilrettelægges med udgangspunkt i den aktuelle praksis og deltagernes præferencer som rådgiver og underviser. Man får viden om, hvordan man selv skaber disse forløb, og får derved ikke udleveret en færdig køreplan.

Modulet består af følgende elementer:

  • Implementering: 1 dag
  • LA2 på team og personalemøder: 1 dag
  • LA2 i samarbejdet med eksterne fx pårørende: 1 dag
  • Undervisningsteori og -praksis: 2 dage

Læringsmål på modul 2:

  • Deltageren kan anvende LA2 i intern rådgivning i forhold til kollegaer.
  • Deltageren kan anvende LA2 i ekstern rådgivning i forhold til samarbejdspartenere.
  • Deltageren kan undervise i LA2.

 

Modul 2 (LA2 Training of Trainers):

  • Undervisning i LA2 modul 2: En uges undervisning mandag-fredag.
  • Valgfri individuel vejledning: 3/4 time pr. deltager
  • Obligatorisk individuel eksamen: En time pr. deltager

Al eksamen og vejledning er online

Eksamen Modul 2: 

  • 80% fremmøde samt
  • Demonstration af undervisning i LA2 som video eller undervisning på stedet

Undervisere på modul 2:

  • Trine Uhrskov, autoriseret psykolog og partner i Sopra
  • Marie Louise Stochholm, cand. Scient. soc. i socialvidenskab og psykologi og partner i Sopra
  • Martin Lehmann Poulsen, Pædagogisk kandidat i pædagogisk psykologi konsulent i Sopra
  • Susanne Bargmann, psykolog og supervisor
  • Andre relevante gæsteundervisere med fokus på praksis

 

X