TEMADAG:
LA2u i praksis – Fra indsigt til handling og vision

Tag med på en inspirerende temadag, hvor vi udforsker LA2u-metoden og dens betydning for trivsel og udvikling inden for det sociale område.

Vi ønsker at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap ved at dele viden, inspirere hinanden og sammen forme fremtidens visioner.

I 2024 fik LA2-metoden en ny gren – LA2u. Metoden blev nøje evalueret af VIVE, og resultaterne taler deres klare sprog:

  • Bedre trivsel for borgerne
  • Færre voldsomme affektudbrud
  • Et bedre arbejdsmiljø for de fagprofessionelle
  • Færre magtanvendelser
  • En organisation præget af høj faglig udvikling, en stærkere læringskultur og omsætning af recovery-orienteret rehabilitering i praksis

Disse positive resultater understreger metodens potentiale for at skabe varige forandringer.

Dagen begynder med et oplæg, der sætter fokus på betydningen af at forstå mennesker med udviklingshandicap indefra. Herefter præsenteres resultaterne fra evalueringen af LA2u, som viser de betydelige forbedringer nævnt ovenfor.

Vi får indblik i erfaringerne fra projektet om recovery-orienteret rehabilitering på voksenhandicapområdet og ser, hvordan disse erfaringer er blevet en central del af omstillingen inden for området. Vi dykker ned i LA2u's centrale elementer ved at udforske de tilstræbte indefra-perspektiver og lære om systematisk refleksiv praksis, der sikrer kontinuerlig udvikling og læring i arbejdet.

Efter frokost deler tre botilbud deres erfaringer med LA2u – hvad de gjorde, og hvor de er nu. Dette giver en praktisk forståelse af metodens implementering og dens effekt i hverdagen. Vi ser også nærmere på, hvordan LA2u kan implementeres i forskellige organisationer, selv uden et mandat fra Social- og Boligstyrelsen.

Dagen afsluttes med et inspirerende oplæg, hvor vi løfter blikket mod fremtiden og drøfter de store visioner for det sociale område.

Program for dagen
Onsdag den 23. april 2025

8.30-9.00: Morgenmad

9.00-9.20: Velkomst ved Marie Louise Stochholm, Sopra

9.20-9.45: Indefra-perspektiv v. Rikke Sørensen, ULF

9.50-10.30: Evaluering af LA2u v. professor Anika Liversage, VIVE

10.30-10.50: Kaffepause

10.50-11.15: Erfaringer fra recovery-orienteret rehabilitering på voksenhandicapområdet v. projektleder Stine Arnt Larsen, Social- og Boligstyrelsen

11.15-11.35: LA2u – De tilstræbte indefra-perspektiver v. Martin Lehman Poulsen, Sopra

11.35-12.00: LA2u – Systematisk refleksiv praksis v. Marie Louise Stochholm, Sopra

12.00-13.00: Frokost

13.00-13.25: Erfaringer fra Agerbækhuse, Køge Kommune

13.30-13.50: Erfaringer fra Fjordbo, Struer Kommune

13.55-14.15: Erfaringer fra Skødstrup, Aarhus Kommune

14.15-14.35: Kaffe og kagepause

14.35-15.25: Implementering af LA2u v. Trine Uhrskov, Sopra

15.25-15.50: De store visioner v. Finn Blickfeldt Juliussen

15.50-16.00: Farvel og tak for denne gang

Sted

Mødecenter Odense,
Buchwaldsgade 48,
5000 Odense C

Tilmeldingsfrist

1. marts 2025

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om arrangementet skal du kontakte Lise Marie Karstoft på lmk@sopra.dk

 

Tid & sted

Onsdag 23. april 2025
Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48,
5000 Odense C
Tilmeldingsfrist: 1. marts 2025

Pris

Certificerede LA2-praktikere og -trænere: 800 kr. + moms

Alle andre: 1.200 kr. + moms

 

    Tilmelding til temadagen

    Onsdag den 23. april 2025

    Deltager




     
    Fakturering




     
    Er deltager certificeret?

    Bemærk

    Normalt er vores arrangementer i LA2-netværket kun for certificerede praktikere og trænere, men denne gang har vi åbnet op for alle.

    Vi har valgt at gøre dette, fordi vi ønsker at støtte flere organisationer i at få viden om, hvordan LA2u kan implementeres i deres egen praksis. Ved at dele vores erfaringer og indsigt bredt, håber vi at inspirere og hjælpe andre til at skabe de samme positive forandringer i deres organisationer. Vi tror på, at jo flere der arbejder med LA2u, desto større forskel kan vi sammen gøre for mennesker med udviklingshandicap.

    Vi glæder os til en dag fyldt med indsigt, inspiration og visioner, hvor vi sammen kan styrke vores indsats og gøre en forskel for dem, vi arbejder med.