LA2 Recertificering 2
Hvem bestemmer sproget?
Diagnoser, identitet og retten til at definere sig selv
Vi inviterer dig til en recertificeringsdag, hvor vi forbyber os i sprogets betydning. Sprog er nemlig ikke bare ord – det er magt.
Det har betydning, om vi siger:
»Person med autisme« eller »autist«.
»Mennesker med et forbrug af rusmidler« eller »misbrugere«.
Men hvem bestemmer, hvad der er rigtigt? Hvem har retten til at definere sproget? – Dem, der beskriver, eller dem, der bliver beskrevet?
De seneste år har vi set en stærkere aktivistisk bevægelse fra mennesker, der oplever, at de bliver talt om – men ikke med. Mange har taget sproget i egen hånd og insisterer på retten til at definere sig selv. De udfordrer måden, vi bruger diagnoser på, og stiller spørgsmål ved, om de ord, vi som fagprofessionelle vælger, faktisk hjælper eller skader.
Nogle insisterer på at blive omtalt som en del af et fællesskab, fx autister eller døve. Andre vil ikke reduceres til deres diagnose og foretrækker Person-First Language, hvor det er individet, der kommer først. Hvem har ret? Hvordan kan vi som fagpersoner navigere i dette felt? Og hvad betyder det, når vi siger, at sprog skaber virkelighed?
Dagen bliver en blanding af faglige oplæg og brugerperspektiver – vi skal høre fra mennesker, der selv har mærket sprogets magt på egen krop, og fra fagfolk, der arbejder aktivt med at forstå og udvikle en mere inkluderende sprogbrug. Dagen er for dig, der vil være med til at udfordre status quo – for dig, der arbejder med mennesker, og som vil forstå hvorfor denne debat er vigtig. Det er en dag, hvor vi taler med, ikke bare om.
Program for dagen
Torsdag den 27. november 2025
08:30–09:00: Morgenmad
09:00–09:25: Velkomst v. Marie Louise Stochholm, Sopra
09:30–10:30 Sprogøpigen – farligst blandt de farlige? v. historiker Sarah Smed
10:30–10:45 Kaffepause
10:45–11:45 Sprog, magt og identitet v. mag.art i psykologi Allan Holmgren
11:45–12:00 Dialog rundt om bordene
12:00–13:00 Frokost
13:00–13:40 Identity first vs. Person first v. autismekonsulent Felix Munch
13.40-14.10 Krydsfeltet: Hvor egne erfaringer møder fagligt ansvar v. Autismeforeningens landsformand Nina Catalina Michaelsen
14:10–14:30 Kaffe og kagepause
14.30-15:00 Hvorfor virker peer-støtte så godt? v. chefkonsulent hos Peer-Partnerskabet Klavs Serup
15:00–15:30 Workshop
15:35–15:55 Nyt om LA2 v. Trine Uhrskov, Sopra
15:55–16:00 Farvel og tak for denne gang