Feedback Informed Treatment (FIT)
Hvad er FIT?
Feedback Informed Treatment er en systematisk borgerinddragelsesmetode, som blandt andet anvendes i terapeutiske, socialpædagogiske og psykosociale indsatser. FIT har fokus på, at den enkelte borger bliver spurgt om sin oplevelse af indsatsens hjælpsomhed, og sin oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. På den måde bliver borgerens oplevelse af og engagement i indsatsen afgørende, når man arbejder med FIT. Som fagprofessionel vil opmærksomheden være på at arbejde aktivt for at reagere på borgerens feedback, f.eks. ved at foretage justeringer i samarbejdet med borgeren, hvis det er nødvendigt.
Hvorfor FIT?
FIT bidrager til et styrket samarbejde mellem borgeren og den fagprofessionelle, ved at sikre et kontinuerligt og systematisk fokus på inddragelse af borgerens perspektiv. Brugen af FIT registreres og dokumenteres løbende, hvilket gør det tydeligt og transparent, hvornår borgeren er blevet inddraget direkte. Dette kan især have betydning i forhold til Social Tilsyn, eller hvis man skal leve op til Barnets Lov.
FIT giver også mulighed for systematisk at indsamle data, der tager udgangspunkt i borgerens indefra perspektiv. Denne data kan anvendes af de fagprofessionelle, i teams, organisationer og i tværfagligt samarbejde til faglig refleksion, til at målrette den faglige udvikling og som dokumentation og effektmåling af indsatsen.
Sopra tilbyder todageskurser i Feedback Informed Treatment
To-dageskurset giver en grundig introduktion til FIT.
- Kurset henvender sig til arbejdspladser eller fagpersoner som er nysgerrige på om FIT kunne være brugbar i deres praksis
- Kurset henvender sig også til arbejdspladser, der allerede arbejder med FIT og hvor nye medarbejdere skal introduceres
- Kurset er en god forudsætning, hvis du gerne efterfølgende vil deltage i ICCE’s certificeringsmoduler som FIT-practitioner eller FIT certified trainer
- Kurset er også relevant, hvis du ønsker at genopfriske din viden om og brug af FIT.
Deltagerne vil lære:
- Den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for FIT, herunder sammenhængen mellem alliance, feedback og effekt.
- Praktisk brug af ORS og SRS: administration, scoring, fortolkning og samtaleteknikker, der sætter borgerens mål og præferencer i centrum.
- FIT som redskab til professionel udvikling, refleksion og fokuseret træning i relationelle mikrokompetencer.
Om dagene
Todageskurset veksler mellem faglige oplæg, cases, demonstrationer og øvelser. Deltagerne får mulighed for at afprøve ORS/SRS, øve feedback-samtaler og arbejde med konkrete eksempler fra praksis. Der gives konkrete formuleringer, skabeloner og tips til implementering – uanset om du arbejder i kommunalt regi, i specialiserede tilbud eller privat.
Du går herfra med:
- En klar forståelse af, hvornår og hvordan FIT gør en forskel
- Praktiske værktøjer, du kan bruge i næste samtale
- En enkel plan for at komme i gang eller videre med FIT i din egen kontekst
Datoer for afholdelse af kurset i 2026:
- 27. og 28. august 2026 i Ishøj
- 31. august og 1. september 2026 i Århus
Datoer for afholdelse af kurset i 2027:
- 1.-2. marts 2027 i Ishøj
- 3.-4. marts 2027 i Århus
Oplægsholdere
Susanne Bargmann er den førende ekspert i Feedback Informed Treatment i Skandinavien. Herudover er Susanne Bargmann Director for The International Centre for Clinical Excellence (ICCE). Hun er privatpraktiserende psykolog og arbejder som terapeut, underviser og supervisor. Susanne underviser i Danmark, Skandinavien, Nordeuropa og USA og har skrevet adskillige artikler og bogkapitler om anvendelsen af FIT i socialt arbejde. Hun udgav i 2016 bogen “Bliv bedre – med fokuseret træning” og i 2017 “Feedback Informed Treatment – en grundbog” og har i 2025 sammen med Scott D. Miller udgivet de nye manualer i Feedback Informed Treatment (https://shorturl.at/gTG5H).
Didda Larsen er certificeret FIT-træner og har været drivkraften bag implementeringen af FIT i Helsingør Kommune gennem en længere årrække. Udover at anvende FIT i sit eget arbejde med borgere har Didda bl.a. stået for den strategiske planlægning og den interne FIT-uddannelse af medarbejdere. Didda er Kandidat i Kommunikation og Socialvidenskab fra RUC. Didda har også en narrativ konsulentuddannelse fra DISPUK og efteruddannelse i systemisk coaching. Til daglig er Didda specialkonsulent i Sopra. Hun har tidligere arbejdet i en årrække på socialområdet som rusmiddelbehandler og som specialkonsulent på herberger, væresteder og i bostøtteindsatser.
Vil du høre mere?
Kontakt Didda Larsen på telefon 29848536 eller på dl@sopra.dk
Hvornår
Du kan vælge at følge Feedback Informed Treatment (FIT) på et af følgende hold:
Ishøj Feedback Informed Treatment (FIT)
(Åben)
Århus Feedback Informed Treatment (FIT)
(Åben)
Ishøj Feedback Informed Treatment (FIT)
(Åben)
Århus Feedback Informed Treatment (FIT)
(Åben)